Den 2. januar passerer Jorden i sin elliptiske bane om Solen gennem det solnærmeste punkt - det såkaldte perihelium. Her er afstanden kun 147,1 millioner km, mens den er ca. 5 millioner km større i begyndelsen af juli.

Tidligt om morgenen - før solopgang i Danmark - kan man, hvis man tager en tur til Sibirien, opleve en total solformørkelse. Formørkelsen begynder kl. 0.17 og slutter kl. 4.31 - et par timer før Solen står op i Danmark.

Den partielle del af formørkelsen kan desuden ses fra Japan, det nordlige Stillehav, Alaska og de nordvestlige dele af Canada.

Mens Jorden bevæger sig rundt om Solen, vil vi herfra kunne se Solen udføre en tilsyneladende bevægelse på himlen. Hvis ikke vores oplyste atmosfære generede udsynet til stjernehimlen, ville vi se Solen flytte sig ca. 1° mod venstre (øst) for hver dag. Banen, som denne bevægelse markerer på stjernehimlen, kaldes ekliptika og markerer det plan, Solsystemet har i rummet.

Den 20. marts vil Solens centrum kl. 14.55 passere himlens ækvator, og denne dag er det derfor jævndøgn (nat og dag er lige lange). Med en position på himlens ækvator vil Solen nemlig stå op præcis i øst og gå ned præcis i vest. Solens bevægelse langs denne dagbue fra østpunktet til vestpunktet varer denne dag nøjagtig 12 timer.

Næste dag er Solens position en smule højere og dagen en smule længere, fordi Solen nu står op lidt nord for østpunktet og ligeledes går ned lidt nord for vestpunktet. Sommerhalvåret er med andre ord begyndt.